Manglende betaling

Betaler du ikke fakturaen senest på forfaldsdatoen, sender vi en rykker. Vi pålægger et administrationsgebyr på 100 kr. ved udsendelse af denne rykker.

Rykkeren skal betales med det samme. Hvis vi ikke modtager betalingen straks, slukker vi for dine betalingskanaler. Så snart vi har registreret din betaling, åbner vi for signalet igen. Der kan gå op til fem hverdage, fra du betaler din udestående faktura, til vi har registreret din betaling og kan genåbne dit signal.

Udebliver betalingen fortsat efter slukning af tv-signalet, sender vi 20 dage efter forfaldsdatoen et inkassovarsel med et gebyr på 100 kr. Hvis du stadig ikke betaler din faktura, overgår sagen til inkasso. 

Hvis du har modtaget et brev fra Lindorff om dit udestående til os, kan vi desværre ikke hjælpe dig i vores Kundeservice. Vi beder dig i stedet kontakte Lindorff på tel. 3373 4160.

BEMÆRK

Det kan koste op til 2.850 kr. i inkassosalær afhængig af, hvor meget du skylder

Beløb, du skylder Boxer Inkassosalær
0 kr. - 1.000 kr 400 kr.
1.001 kr. - 2.500 kr. 700 kr.
2.501 kr. -  5.000 kr. 1.000 kr.
5.001 kr. - 10.000 kr. 1.300 kr.
10.001 kr. - 25.000 kr. 1.700 kr.
25.001 kr. - 50.000 kr. 2.250 kr.
 50.001 kr. - 100.000 kr. 2.850 kr.

Genåbning af signal

Der kan gå op til fem hverdage, fra du betaler din udestående faktura, til vi har registreret din betaling og kan genåbne dit signal. 

Rykker - men ingen faktura

Hvis du har fået en rykker, selvom du ikke har modtaget en faktura, kan det skyldes, at du er flyttet uden at have meddelt det til os.

Når du flytter til en ny adresse, skal du straks rette henvendelse til os. Det er dit ansvar som kunde, at vi har den korrekte adresse at sende fakturaen til.