Er det nødvendigt med en antenne?

Ja, du skal bruge en antenne for at se Boxer. Antennen skal kunne modtage kanal 21-60 på UHF-frekvensbåndet.

Der findes i dag flere forskellige typer antenner. Det kan være en antenne til taget, eller det kan være en moderne, digital indendørs antenne, der kan placeres diskret i stuen hvis du bor i et område med stærkt signal. Generelt anbefaler vi ikke at anvende digital rundstråleantenner (flagstangsknopantenner).

Hvilken antenne, der bør benyttes på din bopæl, afhænger af de lokale forhold (for eksempel afstand til sendemast, bygninger og landskab). Er du i tvivl, bør du tage kontakt til en radio-/tv-installatør. Vores kundeservice kan hjælpe dig med kontakten.