Mangler tv-kanaler i sommerhuset

Hvis du er i sommerhuset, i campingvognen eller på båden og oplever "kodet signal", når du tænder dit tv, kan problemet løses på en af nedenstående måder, alt efter om du benytter et tv-modul eller en boks til dit Boxer-kort.

Support tv

Mandag - fredag: 09.00 - 18.00
Lørdag: 10.00 - 18.00

7033 2033

Boxer Tv-modul

Har du et Boxer Tv-modul, skal du slukke for dit tv, tage tv-modulet ud og sikre dig, at dit Boxer-kort (programkort) er korrekt indsat i tv-modulet. Tænd nu for dit tv, og indsæt derefter tv-modulet i dit tv.

Når du har sikret dig, at dit Boxer-kort og tv-modul er korrekt indsat, skal du tænde dit tv, skifte til TV 2 og vente i op til 60 minutter med tv'et tændt. Du vil nu kunne se TV igen.

Stadig ikke noget billede?

  • Stil dit tv på TV 2
  • Tjek din signalstyrke og kvalitet (det er forskelligt fra tv til tv, hvor i menuen du finder det – se  evt. manualen, der fulgte med dit tv).
  • Er din signalstyrke og/eller signalkvalitet under 70, så tjek om antennestik og kabel sidder korrekt i begge ender eller klik her for at se hvad du ellers kan gøre for at afhjælpe problemet

Hvis dette ikke virker, er du velkommen til at ringe, så vi kan gennemgå din installation.

Boks

Har du en boks, skal du slukke for både dit tv og din boks og tage dit Boxer-kort (programkort) ud. Indsæt derefter Boxer-kortet igen. Vær opmærksom på, at Boxer-kortet kan indsættes på forskellige måder, hvilket afhænger af mærket på din boks.

Når du har sikret dig, at dit Boxer-kort er korrekt indsat i boksen, skal du tænde dit tv og derefter din boks, skifte til TV 2 og vente i op til 60 minutter med tv'et tændt. Du vil nu kunne se tv igen.

Stadig ikke noget billede?

Hvis dette ikke virker, er du velkommen til at ringe, så vi kan gennemgå din installation.