Digitalt tv

Digitalt tv er en betegnelse for det tv-signal, du modtager. Udtrykt meget forenklet, så rummer det digitale tv-signal noget mere end det gamle analoge signal. Digitalt tv kan modtages via den normale antenne, via kabel-tv og parabol. Uanset distributionsformen skal der bruges en digital modtagerboks eller fladskærm med tuner til at omforme de digitale signaler til noget, tv'et kan forstå.

Her på siden finder du svar på de mest relevante spørgsmål om digitalt tv, det digitale sendenet og hvilke konsekvenser, det har for fremtidens tv.

Support tv

Mandag - fredag: 8-20
Weekend og helligdage: 10-18

7033 2033

Hvorfor skiftede man til digitalt tv-signal?

Den 1. november 2009 blev der slukket for det analoge tv-signal. Baggrunden for denne beslutning var, at tv-frekvenserne på det analoge signal støjede meget, fordi de mange forskellige kanaler fra nabolande forstyrrede frekvenserne. Da det var for besværligt at løse disse støjproblemer internt mellem nabolandene, besluttede EU at lukke ned for det analoge signal. Dette betød færre tv-frekvenser, som samtidig gav plads til flere kanaler i sendenettet. Folketinget besluttede derfor, at tv signaler til antenner kun skulle sendes digitalt. De ønskede ligeledes, at danskerne fik adgang til et større tv-udbud og bedre billedkvalitet gennem digitalt tv.

Hvad er fordelen ved digitalt tv?

Digitalt tv er en forbedret teknologi til udsendelse og distribution af tv-kanaler. Samtidig giver det digitale signal en markant forbedret udnyttelse af kapaciteten, så der i det samme net kan sendes langt flere tv-kanaler end ved brug af den analoge teknologi. 

Den digitale teknologi medfører radikale forbedringer i tv-oplevelsen for seerne. Både billed- og lydkvalitet bliver markant styrket. Det digitale tv-signal opleves generelt som om, al støj er fjernet fra billedet, og billedet fremstår normalt meget klarere og lysere end ved det gamle analoge tv signal. 

Desuden bliver der plads til mange flere tv-kanaler på den samme plads. Man kan populært sige, at hvor der i gamle dage kunne sendes én tv-kanal, kan man i dag sende 4-5 tv-kanaler på den samme plads i nettet. Boxer anvender teknik, der gør det muligt at sende 8-9 tv-kanaler på den samme plads, som man i dag sender én analog tv-kanal på.

Fordele

  • Større udvalg af tv-kanaler
  • Bedre billedekvalitet og billede i bredformat
  • Bedre lydkvalitet
  • Mulighed for at slå undertekster til eller fra
  • Større valgfrihed i forhold til film og serier (VOD)
  • Nye modtageformer - f.eks. samspil mellem iPad/PC og tv

Hvordan modtager jeg digitalt tv?

  • Med antenne
    Har du en antenne, kan du se alle DRs kanaler, hvis dit fjernsyn har indbygget en digital modtager eller du har tilsluttet en digital modtagerboks. Med Boxer har du mulighed for at købe digitale betalings-tv-kanaler.
  • Med fællesantenne
    Hvis du får tv via en antenneforening, så sendes der ofte både et analogt og digitalt signal. Dog er det forskelligt fra forening til forening, hvilken aftale de har med tv-udbyderne. Kontakt derfor din antenneforening for yderligere information.
  • Med kabel
    Hvis du får tv via en antenneforening, så sendes der ofte både et analogt og digitalt signal. Dog er det forskelligt fra forening til forening, hvilken aftale de har med tv-udbyderne. Kontakt derfor din antenneforening for yderligere information.
  • Med parabol
    Modtager du tv gennem en parabol, så skal du have en digital modtagerboks, der sættes mellem kablet fra parabolen og tv-apparatet.
Tilbage til toppen