I det følgende redegøres der for, hvordan Boxer TV A/S ("Boxer") anvender de personlige oplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du besøger Boxers hjemmeside (”Hjemmesiden”) samt foretager køb eller tegner abonnement via Hjemmesiden eller anvender Hjemmesidens forskellige tjenester.
1. Hvilke oplysninger indsamles og hvorfor?
1.1 På Hjemmesiden vil du altid blive informeret forud for indsamlingen af personlige oplysninger om dig. Det er op til dig selv, om du vil afgive personlige oplysninger. Køb af udstyr samt tegning af abonnement og udnyttelse af tjenesterne på Hjemmesiden forudsætter dog, at du afgiver visse personlige oplysninger. De personlige oplysninger, som indsamles på Hjemmesiden, kan for eksempel omfatte dit navn, din e-mailadresse, din privatadresse og lignende identifikationsoplysninger samt kreditkortoplysninger. Når du bestiller et abonnement eller tjenester via vores hjemmeside eller kundeservice, så indsamler vi også oplysninger om dit CPR-nr. Det gør vi, dels fordi der er tale om et løbende mellemværende mellem dig og Boxer og dels med henblik på at foretage et kredittjek. Vi indsamler alene personligt identificerbare oplysninger for at kunne gennemføre din bestilling eller levere en given tjeneste til dig, tilmelde dig ønskede faciliteter, til brug for interne markedsundersøgelser og statistik, og for at kunne fremsende nyhedsbreve og andre oplysninger vedrørende vores tjenester og vores virksomhed, såfremt du anmoder herom. Kun de personer, som anmoder om det, vil modtage e-mails eller andre meddelelser/opkald fra os med nyhedsbreve, tilbud, mv. Du har altid mulighed for efterfølgende at angive, at du ikke fremover ønsker at modtage henvendelser fra os.
1.2 Dine oplysninger bliver alene gjort til genstand for koncernintern behandling og videregivelse i enheder og selskaber tilhørende Boxer, herunder datterselskaber og associerede selskaber samt til databehandlere, der behandler oplysningerne på vegne af og efter instruks fra Boxer. Oplysningerne vil ikke uden indhentelse af dit samtykke blive gjort til genstand for anden ekstern videregivelse. Boxer hverken benytter eller videregiver dine personlige oplysninger til markedsføringsmæssige formål, herunder til udsendelse af e-mails med reklameindhold, medmindre du har anmodet om og accepteret dette.
2. Sikkerhed
2.1 Boxer bestræber sig på bedst muligt at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger. Boxer har således implementeret sikkerhedsforanstaltninger med henblik herpå.
3. Adgang til dine personlige oplysninger
3.1 Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Boxer behandler om dig med visse lovmæssige begrænsninger. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personlige oplysninger. Du har herudover også ret til at få rettet dine personlige oplysninger, hvis der er behov herfor.
4. Cookies
4.1 På Hjemmesiden gøres der brug af ”cookies” til at styre login samt til at indsamle webstatistik. En cookie er en lille tekstfil, der sendes fra Boxers server til din browser og lagres på din computers harddisk. Cookies er ensbetydende med, at du mere effektivt og nemmere kan bruge Hjemmesiden. Boxer behandler ikke information om brugeradfærd, som indsamles via cookies på en måde, der kan forbinde brugeradfærden med bestemte personer. Du kan indstille din browser til at informere dig, når du modtager en cookie således, at du altid har mulighed for at tage stilling til, om du vil acceptere den. Eller du kan også vælge helt at slå funktionen fra. Hvis du gør det, så vil Hjemmesiden dog ikke fungere optimalt. Cookierne indeholder ikke personlige oplysninger såsom oplysninger om din e-mailadresse, dit bruger-id eller andre personlige oplysninger.
5. Ændring af oplysninger eller framelding af tjenester, mv.
5.1 Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personlige oplysninger, som vi har registreret om dig eller ikke ønsker at modtage flere meddelelser fra os, eller hvis du har spørgsmål til denne Privacy Policy, kan du rette henvendelse til kundeservice@boxertv.dk.